Mød Hi Writer

Skriv den bog du drømmer om at læse

Hi Writers fineste mission er at hjælpe forfattere, så simpelt kan det siges. Bevæbnet med en kæmpe passion for litteratur og et skarpt øje for detaljer har jeg gjort det til Hi Writers ydmyge opgave at hjælpe forfattere med at nå bogdrømmen, og skrive den bog, de drømmer om at læse. 

Personligt engagement er vejen frem

Mit navn er Katja Berger, og jeg er forfatter til mere end 20 anmelderroste romaner og børnebøger, herunder flere prisvindere. Hvis du læser med her, er du nok forfatter i en eller anden grad. Og så ved du måske også, at det kan være svært at få personlig sparring og feedback fra forlagene, når de siger ”tak, men nej tak” til den bogbaby man har knoklet med. 

Som barn elskede jeg mine notesbøger og lyserøde dagbøger med glitter og lås. Det var her jeg fik afløb for kreativiteten, men også for frustrationerne. Når tingene kom ned på papiret, kom de ud af systemet. Biblioteket var mit andet hjem. Bøgerne mit tilflugtssted. Jeg drømte om ord. Om sætninger. Om eventyr. Men det var først som voksen, at jeg indså andre besad den samme drøm. Og at den drøm rent faktisk kunne være en levevej, og ikke bare et legende eventyr. Det var mind-blowing at nå den erkendelse. I dag har jeg ud over mine egne værker, også arbejdet med mere end 400 forskellige forfattere og forfatterspirer, i forløbet med at nå deres bogdrøm. Nogle af dem er allerede udlevet, andre er stadig på vej.   

Unimec (1 of 3)
Unimec (2 of 3)

Jeg er udlært boghandler, har arbejdet med salg og markedsføring i mere end 16 år – faktisk lige så længe, som jeg har arbejdet med bøger – og så er jeg freelancer i egen virksomhed. Det startede med drømmen om at hjælpe andre forfattere med at få en håndgribelig og overskuelig skriveproces, men greb om sig. I dag arbejder jeg benhårdt på at skabe et trygt og sikkert miljø for “mine” forfattere og er gået fra etablerede forlag, til selv at være forlagsejer på Hi Reader.

Er du klar til at udleve drømmen? 

Unimec (3 of 3)

Din bogdrøm behøver ikke være en ensom proces – du vælger selv

Da jeg startede vejen mod min egen bogdrøm var jeg alene meget af tiden. Jeg havde ikke det store netværk i forfatterbranchen. Men det ændrede sig, da jeg en dag bestemte mig for at ændre det. Jeg tog mod til mig og kontaktede andre forfattere, bad om råd og heppede på deres bogdrømme. Et af de bedste råd jeg kan give forfatterspirer i dag er præcis dét: Netværk. Mød andre forfattere, selv hvis det bare er online. Din bogdrøm behøver ikke være en ensom proces – du vælger selv. Og den er så meget sjovere, når du kan dele den med andre. 

Når du sender tekster til redaktion og kontakter Hi Writer vil du altid blive mødt af mig. Jeg deler ikke din tekst med andre, og du vil aldrig høre ordene “Drop drømmen”. Nogen vil mene, at jeg er en hård redaktør. Men jeg tror altid på dig og din bogdrøm, og vil dig – og den – det bedste. Jo mere vi arbejder med dit manuskript inden udgivelsen, jo bedre modtagelse får din bog. Og det er dét jeg arbejder for: At din bogdrøm bliver en succes på lang sigt. De røde streger i manus er ikke din fjende – de er din bedste ven. Også når de er hårde og ærlige.

Det bedste du kan gøre for din bogdrøm, er at tage den seriøst og udleve den hver eneste dag.

"

Unimec (2 of 3)

Ejer og redaktør

Jeg er forfatter til mere end 20 anmelderroste romaner og børnebøger. Min debutroman blev sammenlignet med Bjarne Reuter og Astrid Lindgren, og fik masser af stjerner, mens senere værker har vundet priser og er sammenlignet med tv-serien ”Supernatural” og Kenneth Bøgh Andersens ”Den store djævlekrig” og indbragte mig et job som fantasyekspert, da Netflix skulle promovere serien ”The Witcher”. Jeg har vundet flere priser for mine bøger, og mit navn dukker ofte op i anbefalinger og anmeldelser fra hele landet.  

Når jeg ikke arbejder – eller skriver – er jeg nørd til fingerspidserne. Jeg er husstandsmester i brætspil, elsker videospil som ”Until Dawn” og ”Dark Souls” og kan citere det meste af ”Aristocats”-dialogerne. Du finder mig desuden ofte i køkkenet, men hvis ikke jeg er dér, kan du kigge i baghaven, hvor jeg har tre høns gående. De er naturligvis alle opkaldt efter nogle af mine egne stærke kvindelige hovedpersoner. 

Redaktør-erfaring
Forfatter-erfaring
Kagespisnings-erfaring

Hvad andre siger...

01

Rie Rosenkilde, Palatium Books

I alt Katjas arbejde er hun detaljeorienteret, konsekvent og omhyggelig, samtidig med at hun er hurtig – i virkeligheden er det kvaliteter der burde være modsatrettede, men Katja formår at rumme det hele. Sprogligt er hun nuanceret, følsom og viser overblik. Vi er meget begejstrede for Katjas arbejde, og vil bruge hende, hver gang vi har brug for ekstern hjælp til redaktion fremadrettet. 

02

Kim Hyttel, forfatter

Jeg kan kun sige stort tak for en meget nyttig dag sammen med Katja. Hendes kombination af erfaring fra branchen og forfattervirke er unik og god at blive klog af. Jeg anbefaler Katja på det varmeste. 

03

Carina Svendsen, forfatter

Katja er en skøn underviser, som ovenikøbet selv har været boghandler og nu selv er forfatter, så hendes erfaring dækker begge sider af oplevelsen. Udover at føre os igennem de mange praktiske ting på en yderst kompetent måde, så er Katja heller ikke bange for at være ærlig omkring de forventning, som du kan sætte dig selv, hvis du giver den gas. Jeg elsker også, at det ikke handlede om, hvor svært det hele er, men en opmuntring til hvad der skal til, hvis du vil give din bog en fair chance. 

04

Charlotte Olsen, forfatter

Manuskriptlæsning har været konstruktiv og fyldestgørende, så jeg har følt, at Katja har taget hensyn til og levet sig ind i min historie. Vurderingen har givet mig en god fornemmelse for, hvor der skulle rettes ind, og hvordan jeg har kunnet gøre teksten bedre. 

Book a free session