Ydelser

Prøv at forestille dig...

… hvordan det ville være, hvis du aldrig havde læst en eneste bog af din egen yndlingsforfatter. Hvis han eller hun bare havde skrevet sit manuskript og lagt det ned i skrivebordskuffen igen. Rigtig mange forfattere har den tanke på et tidspunkt – at smide manuskriptet tilbage i skuffen og glemme alt om bogdrømmen. 

Du har brugt timer foran skærmen. Du har spyet ord ud hurtigere end selv den vildeste drage. Du har svedt – måske også grædt og grint lidt –  over de forhindringer din hovedperson må gennemgå. 

Jeg er stolt af dig, for at være nået hertil. Jeg ved hvor svært det er, det der skriveri. Det ved jeg, fordi jeg selv står bag mere end 20 udgivne bøger, herunder flere bestsellere og prismodtagere. Jeg har været præcis samme sted som dig, og tro mig: Du kan godt det her. Jeg er her, for at give dig en second opinion fra en ekspert, for at vise dig præcis hvor du stråler af talent og hvor du stadig skal arbejde lidt ekstra (og hvordan). Så tag en dyb indånding, stol på at du er klar til at nå bogdrømmen og send mig din tekst. Jeg kan ikke vente med at læse den! 

Gennemgang af dit følgebrev

Jeg gennemgår dit færdige følgebrev og giver dig konkret og brugbar feedback på hvor det skal strammes op. Jeg har arbejdet med mere end 400 forfattere, der alle har fået konkrete vejledninger med håndgribelige tips til hvordan de kommer igennem til forlaget. Min fornemmeste opgave er at være din største cheerleader – men også din konstruktive kritiker, der gør dig endnu bedre, end du allerede er. Jeg er her for at optimere dine chancer for at komme ind på drømmeforlaget, så send mig dit følgebrev og optimér dine chancer for at nå den store bogdrøm. 

Betalæsning

Ifølge statistikkerne drømmer hver tredje dansker om at skrive en bog. Men langt fra hver tredje dansker udgiver sin fortælling, enten fordi de går i stå undervejs, eller fordi de ikke formår at løfte deres ide i mål. Hver ikke én af dem. Udlev drømmen. Sidder du fast i dit manuskript, kan jeg hjælpe dig på sikker kurs. Som freelanceredaktør har jeg kigget på et væld af manuskripter både for forlag som f.eks. PalatiumBooksog Hoi forlag, men også for forfattere på vej mod forlag, selvudgivere, forfatterspirer og forfattere i udlandet. Jeg tilbyder professionel betalæsning af netop din bog.

Redaktør

Jeg arbejder som freelance redaktør for både forlag og selvudgivere, men vurderer også gerne et manuskript fra forfatterspirer inden de sender til drømmeforlaget. Når jeg giver førstehjælp til dit fulde manuskript går jeg alt grundigt igennem og fortæller dig hvor du allerede har styr på virkemidlerne, samt hvor du kan optimere. Jeg kigger for eksempel på om sproget er levende, gribende og uden klicheer og tunge scener, på karakterenes stemme, og om de er troværdige og ægte, samt på om din tidslinje passer. Jeg stiller også skarpt på om din tekst er sanselig og passer til målgruppen, om du har huller i historien og om det hele fanger som det skal. 

Personlig rådgivning med en skrivecoach

Bruger du mig som skrivecoach, kan du for eksempel få værktøjer til at komme i gang på tasterne eller få hul på manuskriptet igen, hvis du er gået i stå. Ved at lytte til dig kan jeg sørge for at guide dig i den rigtige retning. Når jeg rådgiver dig, er det nemlig min vigtigste opgave at lytte til, hvad lige netop din bogdrøm handler om, og skabe en personlig og faglig bogrådgivning ud fra det. Du kan få hjælp og vejledning til alle aspekter i hele skriveprocessen: Plot, struktur, skriveteknik, spændingskurver, motivation, udgivelse, markedsføring og alt det andet der hører med, når du drømmer om at være forfatter.  

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Har du brug for at stille mig et spørgsmål, eller vil du vide mere, kan du altid hive fat i mig. Det skal ikke koste dig noget som helst, jeg er nemlig altid klar til at tage en snak med dig om din forfatterdrøm. 

Book a free session